Voldsom stigning af indbrud i Furesø

Med 79 indbrud i 3. kvartal oplever Furesø en voldsom stigning af indbrud i private hjem. I sammenligning med 3. kvartal i 2025 er der tale om en stigning på hele 72%, da der sidste år blev registreret 46 indbrud. Den kedelige udvikling placerer også Furesø på førstepladsen over kommuner med flest indbrud pr. husstande – foran naboen Rudersdal.

Man skal helt tilbage til 4. kvartal 2018 for at finde et kvartal i Furesø med flere indbrud.

Desværre er Region Hovedstaden og Nordsjælland dominerende på samme top-10 liste. Foruden Furesø og Rudersdal finder man også Hørsholm (5), Helsingør (7), Ballerup (8), Gentofte (9) og Fredensborg (10).

For hele landet blev der anmeldt 4.261 indbrud, hvilket fortsætter tendensen fra 2. kvartal med en stigning på 16% i forhold til 3. kvartal i 2025. Det giver en samlet stigning fra januar-september 2026 på 12%. I Region Hovedstaden er stigningen for de første 9 måneder nu på 8,4%.

En bekymrende udvikling der må forventes at fortsætte i 4. kvartal, hvor den mørke tid giver bedre arbejdsbetingelser for indbrudstyvene.

Undgå indbrud

Programchef Britt Wendelboe fra Bo trygt har kommenteret på den negative udvikling: ”Efter flere år, hvor udviklingen i Danmark har været gunstig med et faldende antal indbrud, er vi nu inde i en periode, hvor indbrudstyvene har fået mere fat. Så vi skal have fat i de værktøjer, vi allerede kender, og som vi ved, virker mod indbrud.”

”En indbrudstyv ønsker ikke at blive set, så er der lys omkring en bolig og ingen høje træer eller buske at gemme sig bag, er det sværere for tyven at holde sig i skjul. Sensorstyret lys, der tænder, når nogen nærmer sig, kan være en god løsning. Så står det ikke tændt hele tiden og kan samtidig skabe ekstra opmærksomhed fra naboer eller forbipasserende, når det pludselig tænder”. Bo trygt er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

minAlarm.dk bifalder tiltag som Nabohjælp og bedre sikring af døre og vinduer, der begge vil genere indbrudstyven – MEN vores erfaring er også, at de på ingen måde kan stå alene, hvis tyven helt skal opgive sine planer. En indbrudstyv vil IKKE opdages og vil på enhver måde bevæge sig usynligt omkring og inde i et hjem helt uden opmærksomhed.

minAlarm.dk vil derfor anbefale yderligere 5 gode råd til at undgå indbrud:

  • Lås stiger og redskaber inde i skur eller kælder.
  • Opsæt udendørsbelysning med bevægelsessensor så tyven ikke kan få arbejdsro.
  • Lav aftale så postkasse og skraldevogne tømmes og sne skovles, når du er rejst væk.
  • Hold øje med markeringer lavet af tyven: Fx måtte stillet op ad dør, kridtstreg foran indgang eller pind i klemme i dør.
  • Få et alarmsystem – evt. suppleret med overvågningskamera og udendørs sirene. Et hjem, der larmer allerede ved fysisk belastning på vinduer eller døre, er tyvens mareridt – og det sidste man vil vælge, hvis man ikke vil opdages

Ønsker du også at stoppe indbrudstyven kan minAlarm.dk hjælpe dig med rådgivning og en skræddersyet installation af alarmløsninger med eller uden overvågningskamera og udendørs sirene – og vi kan udbygge alarmanlægget til også at omfatte døgnbemandet kontrolcentral og vagtberedskab.

Vi leverer ikke pakkeløsninger, men kundetilpasser den alarm og sikringsløsning, der bedst møder ønsker, behov og økonomi.

Ring til os på tlf. 4131 6110 eller send en e-mail til kundeservice@minalarm.dk.

Lignende indlæg